Klar Selv Reparationen af Bilruden og Spar Penge

Som mænd kan vi godt lide at klare tingene selv. Grunden til, at vi godt kan lide dette er, at det sparer os penge, og fordi det bygger vores selvværd op at vide, at vi har kunnet tage vare på os selv. Men for at du kan få de positive effekter af, at løse et problem selv, er du nødt til at sikre dig, at du rent faktisk er i stand til at klare problemstillingen. En reparation af en bilrude er faktisk noget du selv kan gøre, og hvis du læser denne artikel, vil du vide præcist hvordan.

Før du starter, skal du sørge for, at bilen står i et fladt og åbent område, der nemt kan ryddes op ved. Du skal regne med, at der nok vil være brudt glas ud over gulvet, når du arbejder med en ødelagt bilrude. Et gulv lavet af beton er klart det nemmeste at rydde op på, da du bare fejer det. Hvis du skal arbejde i et mere snavset område, som kan være sværere at gøre rent, så gør dig selv en tjeneste, og læg en presenning på gulvet først, som kan fange alt glasset og andet snavs.

Det første du skal gøre er, at fjerne dørhåndtaget og armlænet. Derefter er det tid til indersiden. Du vil her opdage, at den er holdt fast med skruer hele vejen rundt. På panelet skal du meget gerne se en fugtbarriere, og du skal være ekstra forsigtig med at fjerne denne. Den er typisk holdt fast med klipse, skruer eller endda tape eller lim. Uanset hvordan den sidder fast, så skal du tage dig god tid. Hvis du flår for meget i den, har du lige skabt et nyt problem, og det kan godt koste dig mange penge.

Derefter skal du kigge udvendigt på døren. Her er det vigtigt, at du bruger tykke arbejdshandsker, til at fjerne resten af glasset. Vær igen forsigtig, og undgå at blive aggressiv. Når hele glasset er ude, så bør du støvsuge indersiden af døren. Der vil sandsynligvis være stykker af glas, der er faldet derned.

Nu er det tid til at sætte det nye glas i. Du bør ikke spare her – find dig noget Dansk Bilglas i god kvalitet. Indsæt forsigtigt glasset, så det sidder fast langs kanten. Hvis du kigger godt efter, skulle der gerne være noget, der forbinder glasset til kanten, som en stift eller et stik. Når glasset er fastgjort, skal du rulle vinduet op og ned, for at sikre, at det fungerer korrekt. Det er bedre at opdage eventuelle problemer nu, end når du har det hele samlet igen.

Vær omhyggelig når du skaffer dig af med det ødelagte glas. Det kan være ganske farligt for børn eller dyr at komme i kontakt med den ødelagte rude, og du bør derfor finde en forsvarlig måde at smide det ud på. Det kan være du selv kan køre det ud på skraldepladsen, eller at din kommune har særlige containere stillet til rådighed for glas-affald.