Kan Man Være Spirituel Igennem Materialisme?

Der har typisk været en tendens til, at folk med en stor spirituel nysgerrighed, har fordømt materialismen og dens effekt på vores verden. På overfladen virker det måske ikke så underligt, og man føler en vis sympati med denne tilgang. Der er da helt sikkert negative konsekvenser ved den nuværende tilgang til det materielle. Men lad os kigge nærmere på tilgangen: hvordan kan disse spirituelle typer, der er åbne overfor alle mulige forskellige tilgange til verden, være så fordømmende overfor en af de mest udbredte måder at anskue og tilgå verden på?

Det er da ret ironisk, at nogle der søger åbenhed og accept samtidig vælger direkte at fordømme noget. Jeg tror dog i høj grad det blot er en fase. Når vi forsøger at åbne os selv overfor andre muligheder, så er det let at blive trukket tilbage til ens gamle måde at se verden på. Det er utroligt svært at bryde ud af gamle vaner og tankebaner. Nogle formår at gøre det igennem intens meditation og arbejde med sig selv. De fleste ender dog med at tage en form for genvej: de fordømmer deres gamle måde at leve på. Ved at knytte en masse negative følelser og associationer med materialismen, mindskes risikoen for at de falder tilbage til lige præcis den måde at anskue livet og verden på. De river altså ikke bare rødderne op: de forsøger også at brænde dem, så de ikke ender med at slå rod igen.

Der er som sådan ikke noget galt i at tage denne genvej, så længe man på sigt opdager og accepterer, at det er en genvej. I sidste ende er materialismen nemlig blot endnu en mulighed: en gren på livets træ, der har ligeså meget ret til at være der, som enhver anden.

Vi ser lige nu en stor mængde mennesker, der har nået til denne realisering i deres egen udvikling. De er begyndt at eksperimentere med at udleve og udforske spiritualiteten igennem materialismen, i stedet for at fordømme den, eller se den som en modsætning til det spirituelle liv. På mange måde rer der faktisk tale om en genopdagelse mere, end der er tale om nye ritualer. Hvor mange har eksempelvis ikke prøvet at sidde i deres Renault Clio, mens de suser ned af motorvejen, og bliver fuldstændigt opslugt af øjeblikket. Der er ingen forstyrrende tanker. Bare dig, din bil, og den lange vej foran dig. Ingen problemer, ingen fortid eller fremtid: bare nuet. Du bliver ét med bilen: du smelter sammen med den materialistiske verden, og på den måde overkommer du dens begrænsninger.

Det er ikke noget nyt: men det er første gang, at det bliver betragtet direkte i en spirituel kontekst.