Blog

Jeg Har Giftet Mig Med Mine Bukser

Mand

Vi lever i en kultur, der på en eller anden måde er begyndt at se Disney klassikerne som en form for model for det perfekte liv, og som derfor forsøger at indrette samfundet på samme måde. Folk går på jagt efter deres ”eneste ene”, og alle vil behandles som prinser og prinsesser. Vi tror på at alt godt kommer til den som venter, og at vi nok alle sammen skal blive belønnet med at leve lykkeligt til vores dages ende. Det er noget absolut pjat, og det er skadeligt for alle: det fjerner ansvaret for at opnå ting i vores eget liv, og gør folk dovne og deprimerede.

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg er blevet spurgt om, om jeg ikke snart skal giftes. Det er både familie og venner, der synes det er det mest naturligt spørgsmål i verden. Det sjove er så, at når jeg spørger hvorfor jeg skulle tage at gifte mig, så har de svært ved at komme med et svar på spørgsmålet. Det skyldes ganske enkelt, at deres eget valg med at gifte sig, ikke er noget de har tænkt igennem eller rationelt besluttet sig for. Det er bare noget ”man gør” – det er sen selvfølge, en del af det store manuskript Disney har skrevet for vores liv. Man kan da ikke bare gå ud, og leve sit liv, efter en anden model, kan man?

Hvis man elsker nogen, så skal man gifte sig med dem. Det er en fast trope i de historier de fleste mennesker lever. Hvis man går væk fra det, så kan man umuligt få sig et godt liv. Men hør nu lige her: hvorfor skal man gifte sig med nogen, hvis man elsker dem? Jeg har et par bukser jeg elsker – betyder det, at jeg skal gifte mig med mit par replay? Her hører jeg typisk, at det selvfølgelig kun gælder mennesker. Men hvorfor? Hvorfor skal kærlighed til et andet menneske igennem et langt ritual, illustreres igennem en fingerring og velsignes af Gud, før nogen tror på det? Hvis en af mine venner ikke tror på, at mine Replay er mit dyrebareste eje, kan jeg så bevise det overfor ham ved at købe en diamantring og smide i lommen på dem?

Nej ser du, kærlighed er noget der opstår imellem to mennesker. (Eller én vej imellem mennesker og objekter: jeg tror desværre ikke, at mine bukser elsker mig tilbage.) Det er en forbindelse, som du ikke kan bevise overfor nogen som helst andre. Du kan selv mærke, at du elsker det andet menneske. Hvis det andet menneske også elsker dig, vil I typisk have en helt særlig forbindelse der betyder, at de også kan mærke din kærlighed til dem. Det er det eneste bevis der er, og det er kun de involverede der kan mærke det. Ingen fester, lagkager eller præster kan gøre den følelse tydeligt for andre.

Læs mere

Her Bør Du Lede Efter Dine Næste Sneakers

Sneakers

Der er rigtigt mange forskellige Sneakers at vælge mellem nu om dage. Det er selvfølgelig dejligt at have så enormt et udvalg, men problemet er, at man jo på et eller andet tidspunkt skal vælge. Det føles ikke rart, at træffe det forkerte valg – men med så mange sneakers på markedet, kan det tage en evighed at indsamle den rigtige information, og sammenligne alle de sko, der ser ud til at opfylde ens behov. Og hvor kan man overhovedet finde information fra producenter som Converse eller Vans, der laver de her sneakers? De tilgængelige stilarter varierer fra grundlæggende, til moderne, til håndmalede, til nogen lavet af kendte og professionelle designere.

Den største forhindring til at købe et par nye sneakers er altså, at finde ud af, hvor man skal starte. Ved hjælp af de ressourcer, der er tilgængelige for dig via internettet, kan du faktisk gå direkte til producenterne, og sammenligne de funktioner, detaljer og fordele der er ved det enkelte par sneakers. Det giver dig på den måde mulighed for, at købe de mande- eller kvinde-sneakers, der passer bedst til dig, dine aktiviteter og det øvrige tøj du har tænkt dig at have på, sammen med skoene. Du skal se efter faktorer som hvordan man bedst holder dem rene, og om de kan vaskes i maskine. Se om du kan finde oplysninger om generelle ting som dæmpning, stabilitet og hvilken slags støtte, de kan tilbyde. Man køber selvfølgelig sneakers for at få en eller anden form for komfort, men nogle gange er man villig til at gå på kompromis med komforten, hvis der er andre faktorer der er ligeså vigtige. Det kan være man finder sneakers lavet af lærred eller et godt læder mere interessante, fordi de har en længere levetid eller et mere interessant udseende, og så er man villig til at gå på kompromis med den komfort de tilbyder.

Internettet giver mulighed for at se på en bred vifte af produkter, så man for alvor kan lave en grundig søgning. Før i tiden var man nødt til at gå i en Bladkiosk, og håbe på, at de sko der blev vist frem i bladene var af en type, der passede til ens personlighed og smag. Mange producenter tilbyder nogle yderst konkurrencedygtige priser, når du handler på internettet. Vi har altså ikke bare fået flere sko at vælge imellem, men også bedre mulighed for at se et stort udvalg, og sammenligne dem på tværs af mærker og butikker.

Internettet er altså det helt rigtige sted for dig, at kigge, når du ønsker at finde de bedste sneakers, der passer til din stil, til en pris du er villig til at betale, og har de ting du ønsker at få, til den pris.

Læs mere


Bliv en Bad Boy – Under Cover Betjent Deler ud af Sin Viden

Så du kunne godt tænke dig at blive en rigtig “bad boy”, altså sådan en semi-gangster der får respekt fra folk omkring dig? Du vil gerne have at folk tænker du er farlig, og derfor ikke røvrender dig? Det er ikke umiddelbart den bedste plan i verden, men vi har alligevel tænkt os at hjælpe dig. Vi har interviewet Peter Kristensen – eller, det er ikke hans rigtige navn. Peter er nemlig under cover betjent, og har i årevis specialiseret sig i at komme helt ind i de kriminelle banders indre cirkel. Hans job har været at overvåge bandernes aktiviteter indefra, og kunne give besked til politiet hvis der er noget stort under opsejling.

For at kunne komme så langt ind i miljøet, er man typisk nødt til at gøre én af to ting:

  1. Lav en masse kriminelle opgaver for banden, og stig i graderne den vej igennem

eller:

  1. Vind de etablerede medlemmers respekt og bliv optaget som en del af den indre cirkel

Som betjent – undercover eller ej – kan man ikke rigtigt rende rundt og lave kriminalitet for bankerne. En under cover betjent er derfor nødt til at vinde respekt fra de etablerede medlemmer og forsøge at hoppe foran i køen.

Dette gøres ofte ved hjælp af lidt “skuespil” og et nøje opsat scenaire, hvor det ser ud som om den betjenten var involveret i en tung sag. Et typisk eksempel er, at den rivaliserende gruppe er blevet angrebet eller bestjålet – nu tager politiet noget af deres bevismateriale, og hemmeligholder det. De giver det så til undergrundsbetjenten, der så kan tage hen til bandens topfolk og “bevise” at han var en aktiv del af angrebet.

Det er dog ikke nok at have en god historie. Man skal også ligne en “bad boy” – altså en der hører til i miljøet. Her skal politiuniformen eller skjorten og slipset altså skiftes ud med Nike sko og Hættetrøjer. Det er faktisk også langt mere behageligt, siger Peter:

“De kriminelle har virkelig fat i den lange ende, når det kommer til påklædning! Så meget mere behageligt. Haha.”

Politiet hyre typisk mode-eksperter til at kigge på de kriminelles påklædning, og danne sig et indtryk af hvordan en bande opererer og tænker. Meget aktivitet bindes i den måde folk klæder sig på, og ved at efterligne den nøje, bliver det lettere at trænge helt ind til kernen af de kriminelle grupper. Det er altså ikke nok at tage det stereotypiske tøj på – der skal kigges nøje på referencer til bands, film og lignende, for at se hvordan subkulturen identificerer sig selv og tænker. Identifikation af de kriminelles tøjvalg er en langt større del af det moderne politis arbejde, end de fleste danskere er klar over.

Læs mere